x-factor på rodhuspladsen mandag d, 23 marts


Sådan bliver X-Factor-koncerten
Da seerne i fredags stemte Mohamed, Linda og Alien Beat Club videre i X Factor, så udløste det ikke blot en billet til finalen. Det gav dem også chancen for at optræde live for titusindvis af fans ved den store gratiskoncert, som P4 og Aftenshowet inviterer til mandag 23. marts på Rådhuspladsen i København.
Og når man spøger deltagerne, så virker det næsten som om, de synes, det er en større gevinst at skulle synge ved koncerten end at være i finalen.
- Jeg er bare SÅ glad for, at jeg skal give den gas på Rådhuspladsen. Det har bare været min drøm at stå foran så mange mennesker og synge. Nu bliver det ægte, sagde Mohamed således til dr.dk/xfactor efter semifinalen i fredags.
Motown, ABBA og Sanne
Og gas kommer han og de to andre finalister uden tvivl til at give den. De skal optræde med to numre hver.
Mohamed skal synge Ameries '1 Thing', som han oprindelig sang i det allerførste live show, og ABBA-sangen 'SOS'. Linda skal synge Motown-nummeret 'You Can't Hurry Love' og Dufffys 'Mercy', som hun bragede igennem med i bigband-showet for halvanden uge siden. Og ABC synger 'Dig & Mig' i Natasjas udgave plus Sanne Salomonsens 'Taxa', som gav dem deres plads i finalen.
Og så er der måske også mulighed for et ekstranummer, hvor alle tre finalister er på scenen...
Catwalk, helikopter og varmekanoner
Der er lagt op til en endnu større koncertoplevelse denne gang på Rådhuspladsen end sidste år, hvor det var Martin og Laura, der optrådte for 60.000 ellevilde publikummer.
Siden søndag har scenearbejderne været i gang med at sætte den stor scene op foran busterminalen, som denne gang bliver udbygget med en catwalk, som går ud fra scenen og ender i en lille scene 15 meter ude blandt publikum.
Lys bliver der også meget mere af, bl.a. på publikum, så man bedre kan se menneskehavet på tv. og Rådhuset vil også være ekstra oplyst til lejligheden.
Storskærmen er meget større i år, så publikum bedre kan se stjernerne på scenen.
Der er flere kameraer end sidste år. Og hvis vejret holder, så vil et af dem være monteret på en helikopter, der kommer til at svæve over pladsen.
Og for at sikre at sangerne ikke bliver syge inden finalen på fredag, så er der lige som sidste år sørget for varmekanoner på scenen, så de ikke kommer til at fryse, mens de optræder.
Varm op på P4 og i Aftenshowet
Der er god mulighed for at komme i stemning til koncerten i løbet af mandagen.
På P4 sender Monika Krogh Meyer optakt til koncerten fra kl. 15, og kl. 18 tager Søren Rebbe og Alex Nyborg Madsen alias Brødrene over.
Aftenshowet har alle X Factor-finalisterne i studiet i første del af programmet kl. 18-18.30.

Og hele koncerten sendes naturligvis live både i Aftenshowet på DR1 og hos Brødrene i P4 kl. 19-20.


0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home